PTSD – I krig med mig selv

Foto: Claus Lillevang

PTSD – I krig med mig selv

Selvbevidsthed – min vej til helbredelse og behandling af PTSD


Fra 2009 til 2016 gjorde jeg tjeneste som operativ Jægersoldat med adskillige udsendelser til Afghanistan. I 2016 måtte jeg forlade jægerkorpset efter at være blevet diagnosticeret med PTSD.

Jeg fik PTSD af mine udsendelser og gik i flere år uden at ville erkende det. Det var den værste periode i mit liv. Jeg endte med at blive tvunget til at erkende min PTSD, men fik så også den hjælp og behandling jeg havde brug for. I min selvbiografi Altid fremad – en jægersoldats kamp fortæller jeg om alt dette.

Min behandling for PTSD stopper nok aldrig. Nu er det blot mig, der behandler mig selv. Jeg har lært så meget om PTSD og mig selv. Jeg kender faresignalerne. Jeg ved hvornår jeg skal træde et skridt tilbage og se indad. Jeg er blevet selvbevidst.

Da jeg var jæger, frygtede jeg at erkende svaghed, og det bragte mine traumer og tanker til et farligt sted.

Når symptomer på PTSD opstår nu, ved jeg at nøglen til håndtering af dem ligger i selvbevidsthed. Jeg mærker efter hvordan jeg har det og handler derefter. Jeg vil ALDRIG igen benægte hvis jeg har det skidt. Da jeg var jæger, frygtede jeg at erkende svaghed, og det bragte mine traumer og tanker til et farligt sted. Nu ser jeg svaghed som vejen til styrke. Det er når man erkender sine svagheder, at man baner vejen til sand styrke. Du kan ikke lave dine svagheder om til styrker, hvis du ikke engang vil erkende de eksisterer.

Jeg holder særligt øje med om jeg stresser mig selv. Forestiller jeg mig faretruende scenarier? Begynder jeg at være kortluntet? Mærker jeg dette, så ved jeg nu hvordan jeg skal agere på det.

Jeg har stadig mareridtene. De er der stadig. De forværres hvis jeg lader mig stresse i perioder, eller hvis jeg ser eller oplever noget der får mig til at genopleve, hvad jeg har været igennem. Det kan for eksempel være krigsfilm. Dem ser jeg så aldrig mere. Det kan også være nyheder eller andre ting der bringer mig tilbage. Så ved jeg mareridtene følger trop og jeg vågner panisk bange og badet i sved. Men forskellen er nu at jeg er selvbevidst. Jeg ved at mareridtene ikke kan gøre mig noget og at de ikke skal have lov til at bestemme hvordan jeg skal have det. De får ikke længere lov til at sætte dagsordenen.

Hvad jeg gør for at holde mig mentalt sund

Jeg vil ikke glemme. Jeg kan mærke at jo oftere jeg gennemgår hændelser og traumer, jo bedre kan jeg håndtere dem. Jeg må ikke glemme hvor PTSD’en kom fra til at begynde med.

Jeg har skrevet det hele ned. Alt hvad jeg har oplevet. Jeg læser det igennem og lader mig føle mens jeg gør det. Og jeg tillader mig selv at reagere. Er det lang tid siden jeg har gjort det, så mærker jeg en kraftigere reaktion end hvis jeg gør det oftere. Det kan være pisse hårdt at gennemgå det hele igen og jeg skulle virkelig tage mig selv i nakken for at få det gjort, men efterhånden blev det nemmere og nemmere.

Gennem min behandling har jeg fundet ud af, at hvis jeg tillader mig at føle og gør det ofte nok så kan det at læse mine erindringer, til sidst blive lige nemt følelsesmæssigt, som hvis jeg læste et reklameblad for Jem & Fix.

De ting jeg lærte om mig selv som jægersoldat, styrker mig helt klart i min kamp med PTSD.

Der er intet jeg i dag ikke kan. Men der er ting jeg ikke gør, fordi det ikke er for mit eget bedste. For eksempel at følge med i nyheder. Det giver mig reelt ikke noget, men kan til gengæld vække ting i mig som ikke er hensigtsmæssige. Krigsfilm hører også med her.

De ting jeg lærte om mig selv som jægersoldat, styrker mig helt klart i min kamp med PTSD.

Det vigtigste jeg lærte da jeg kom igennem jægerkorpsets optagelsesforløb, var at jeg kan så meget mere end jeg selv tror jeg kan. Selv når jeg ikke engang selv tror på det. Står jeg i en situation og føler at dette kan jeg ikke, så lytter jeg ikke til mine negative tanker. Jeg stoler i stedet på det faktum at jeg kan opnå meget mere end jeg tror er muligt. Det virker hver gang. Så er det bare fremad, altid fremad!

Når svaghed bliver til styrke

Hvis der er noget jeg har fundet ud af er vigtigt, så er det at erkende mine svagheder. Det er det første skridt mod sand styrke. Hvis jeg ikke vil erkende mine svagheder, så kan de ikke bearbejdes og gøres til styrker. Vil jeg ikke erkende, at jeg har svagheder, så kan jeg heller ikke få hjælp til at håndtere dem. Den fejl laver jeg ikke igen!

Og så stoler jeg på det faktum at mine evner til enhver tid vil overgå mine egne forestillinger. Lykkes det at holde fast i de to ting, at erkende svagheder og tro på ens evner, så er fundamentet lagt for at komme i mål med næsten hvad som helst.

På mange måder har PTSD gjort mig til et nyt menneske. Og på nogen måder til et bedre menneske. Jeg er meget mere følsom end jeg nogen sinde har været og det kan kun gavne, når det kommer til at kunne give min lille datter den kærlighed hun fortjener. Jeg forsøger på denne måde at se de positive sider af det jeg har været igennem og det kan jeg mærke har styrket min bedring.

Motivationen bag min selvbiografi, er at oplyse Danmark om PTSD og forhåbenlig at kunne give håb til dem som måtte være i samme situation som jeg engang var.

Alt det jeg har lært om mig selv vil jeg nu give videre. Da jeg stod og havde allermest brug for det, kom hjælpen. Det er ikke alle der har været eller vil være lige heldige. Det er en af grundene til at jeg har skrevet Altid fremad. Motivationen bag min selvbiografi, er at oplyse Danmark om PTSD og forhåbenlig at kunne give håb til dem som måtte være i samme situation som jeg engang var.

Tak fordi du læste med.

Altid fremad!
Magnus

Altid fremad – en jægersoldats kamp udkommer 1. februar 2018 og er ledsaget af min foredragsturné med fordraget Altid Fremad!. Derudover, træder jeg igen tilbage i rollen som instruktør Magnus, i 2. sæson af TV2-programserien Korpset – gjort af det rette stof.