PTSD kort fortalt

PTSD kort fortalt

Årsager, symptomer og behandling

af Anne-Li Therese Wallmann og Magnus Hansson


PTSD står for Post Traumatic Stress Disorder, der på dansk kaldes Posttraumatisk belastningsreaktion. PTSD er en tilstand, man kan risikere at udvikle, hvis man har været ude for én eller flere traumatiske hændelser eller situationer. Symptomerne på PTSD kan være længe undervejs, og nogle oplever dem ikke før flere måneder eller år efter den eller de pågældende hændelser.

Men hvad betyder PTSD egentlig?

P

P står for post og refererer til, at det er en lidelse, der er opstået efter en hændelse. Et kendetegn ved tilstanden er nemlig, at man oplever en forsinket stressreaktion – altså en stressreaktion der opstår, efter den traumatiske situation. Hvor længe efter varierer fra person til person.

For bare få år siden var reglerne sådan, at man skulle søge om at få anerkendt PTSD som arbejdsskade inden for 6 måneder efter traumet. Fordi symptomerne kan være undervejs i mange måneder eller endda år, og fordi PTSD for krigsveteraner ofte ikke er møntet på ét bestemt traume, men opstår som reaktion på en række traumatiske oplevelser eller en længere belastningsperiode, var der mange veteraner, der med de gamle regler blev tabt på gulvet.

Det var et enigt folketing, der i 2014 vedtog den særlov, der afskaffede seksmånedersreglen og dermed betyder, at veteraner nu kan få anerkendt PTSD som arbejdsskade, selvom symptomerne opstår mere end 6 måneder efter, at soldaten er vendt hjem. Mange Balkan-veteraner fik efter særlovens vedtagelse anerkendt deres PTSD som arbejdsskade.

T

T står for traumatic og henviser til det traume, der er årsag til tilstanden. Tidligere brugte man termerne “granatchok” og “krigsneurose”, fordi tilstanden ofte er koblet til krigstraumer, men man anvender ikke længere denne betegnelse i lægelige sammenhænge. Traumet behøver nemlig ikke være krigsrelateret, men kan for eksempel også udvikle sig efter en trafikulykke, et overfald, en voldtægt, en naturkatastrofe eller andre hændelser, man enten er vidne til eller oplever på egen krop. Mobning kan for eksempel også være årsag til, at man udvikler en posttraumatisk belastningsreaktion.

S

S står for stress, og stressreaktionen kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Stressreaktionen er selve symptomdelen af diagnosen og er karakteriseret ved tre hovedformer for symptomer.

Den første form for symptomer er flashbacks og/eller mareridt, hvor man gang på gang genoplever den traumatiske hændelse, man har været udsat for. Genoplevelse er måske det mest typiske symptom på PTSD, og man kan opleve følelser af skam eller skyld, som man ofte ikke kan give slip på, fordi man ikke kan stoppe tankerne fra at vende tilbage til situationen og tænke over, om man kunne have gjort noget anderledes. Genoplevelsessymptomerne kan også komme til udtryk igennem fysiske reaktioner såsom for eksempel smerte, kvalme og rysten.

Den anden form for symptomer er undgåelsessymptomer, hvor man forsøger at undgå at blive mindet om traumet ved at undgå visse situationer, aktiviteter eller mennesker. Mange med PTSD forsøger at fortrænge minderne og fokusere al deres energi på arbejde eller hobbyer, mens andre oplever en vedvarende fornemmelse af følelsesløshed.

Mange PTSD-diagnosticerede forsøger at flygte fra virkeligheden gennem en selvmedicinering med alkohol eller stoffer, fordi de på den måde kan få en lille pause fra deres følelser og den smerte, minderne og symptomerne giver dem. Dette gør desværre kun ondt værre, da traumet ikke forsvinder af at blive undertrykt, men af at blive bearbejdet, og for mange diagnosticerede ender selvmedicineringen i alkohol- eller stofmisbrug.

Undgåelsessymptomerne kan virke meget isolerende, fordi man ofte trækker sig fra mennesker og aktiviteter, der før har været en stor del af ens liv.

Den tredje form for symptomer kommer til udtryk gennem et øget eller i nogle tilfælde konstant psykisk alarmberedskab. Mange bliver overfølsomme og bliver nemt forskrækkede, irritable eller opfarende, og en del oplever søvnløshed og koncentrationsbesvær.

Stressreaktionen dækker over en af de mange forskellige former for symptomer og kan altså vise sig på mange forskellige måder.

D

Det sidste bogstav, D’et, står for disorder, men på dansk henviser vi til denne del som enten “syndrom” eller “reaktion”, og på engelsk omtaler flere også diagnosen som PTSS – Post Traumatisk Stress Syndrom.

Ifølge Psykiatrifonden har 1% af alle danskere PTSD her og nu, og mellem 10-18% af soldater udvikler PTSD som følge af de traumatiske situationer, de udsættes for under deres udsendelser.

Uanset bogstavvalget er PTSD en diagnose, mange danskere lever med. Ifølge Psykiatrifonden har 1% af alle danskere PTSD her og nu, og mellem 10-18% af soldater udvikler PTSD som følge af de traumatiske situationer, de udsættes for under deres udsendelser. En undersøgelse foretaget af Arbejdsskadestyrelsen og Beskæftigelsesministeriet viste i 2015, at veteranerne i næsten 9 ud af 10 tilfælde fik medhold, når de anmeldte PTSD som en arbejdsskade.

PTSD kan ramme alle, men der er heldigvis gode behandlingsmuligheder, så diagnosen i mange tilfælde ikke behøver være kronisk. Det er dog vigtigt, at man får bearbejdet traumet efterfølgende og helst så hurtigt som muligt. Der findes flere PTSD-behandlingssteder i Danmark, og flere sygehuse har en såkaldt ATT – en afdeling for traume- og torturofre.

Der findes en række terapeutiske metoder til behandling af PTSD. Adfærdsterapi og kognitiv terapi (også kaldet samtalebehandling) er to af de metoder, der ser ud til at give de bedste resultater, og nogle har også gavn af antidepressive medikamenter. Desværre har den mest veletablerede form for behandling, den kognitive terapi, kun effekt på omtrent 60% af de diagnosticerede, og der forskes derfor i øjeblikket meget i, hvordan man bedst muligt både forebygger og behandler PTSD.


Fandt du artiklen interessant..? Så kan denne artikel anbefales: PTSD – I KRIG MED MIG SELV

Tilbage til nyheder