Jægersoldat i krigstid

I en alder af blot 23 år og med rang som konstabel, tiltrådte Magnus Hansson rækkerne blandt Danmarks specialelite, da han blev optaget i Jægerkorpset.  Magnus’ solide kompetencer gik ikke ubemærket hen. Han blev inden længe udvalgt som del af en særlig task force hvis næste mission havde kurs mod Afghanistan.

Siden da har Magnus deltaget i adskillige missioner i ind- og udland med Jægerkorpset og Frømandskorpset. Han har tillige samarbejdet med andre danske og udenlandske specialoperationsstyrker. Med 7 års tjeneste som operativ jægersoldat, hvoraf mere end et år sammenlagt er tilbragt på skarpe missioner, har Magnus unægteligt gjort sig nogle værdifulde erfaringer, tilegnet sig nogle færdigheder og en viden, som få mennesker har forudsætningen for at opnå. Dette benytter han sig nu af, i sit arbejde med at inspirere, motivere og udvikle civile danskere.

Tiden i Jægerkorpset og særligt udsendelserne til Afghanistan kom med en pris. I 2016 forlod Magnus Jægerkorpset og med sig tog han diagnosen PTSD. Tiden herefter var præget af professionelle og personlige nedture og oplevelser fra livets skyggesider. Med tiden lykkedes det alligevel Magnus at tage kampen op. Gennem selverkendelse og viljestyrke opnåede han en ekstraordinær hurtig bedring. Hans indsigt og erfaringer med PTSD har styrket hans evner inden for menneskelig udvikling og potentiale. Nu brænder Magnus for at fortælle offentligheden om PTSD.

Gå til galleri

Aktuelle TV-programmer

I TV2s programserie Korpset – gjort af det rette stof medvirker Magnus Hansson, i kraft af sin elitesoldats-baggrund, som instruktør for de mange håbefulde aspiranter. Udover rollen som instruktør har Magnus været med til at tilrettelægge programmet for deltagerne ved at trække på sine erfaringer og oplevelser fra de mange år som operativ jægersoldat og adskillige udsendelser til Afghanistan.

Magnus Hansson har før undervist andre jægersoldater, men i rollen som instruktør i Korpset ligger hans fokus på aspiranternes udvikling – både den fysiske og den mentale – og Magnus ved bedre end de fleste, hvordan den menneskelige udvikling for alvor sker, når man er presset til det yderste.

Magnus Hanssons erfaring adskiller sig nemlig på et væsentligt punkt fra de andre jægersoldaters, da Magnus er den eneste jægersoldat, der har stået frem med PTSD. Magnus’ kamp for at bygge sig selv op på ny efter diagnosen er et levende bevis på, hvordan svaghed kan vendes til styrke.

For Magnus er det vigtigste ikke at cementere det gængse billede af den usårlige jægersoldat, men at inspirere og motivere både aspiranterne og seerne ved at vise dem, at de kan meget mere, end de tror.

Korpset – gjort af det rette stof havde premiere i januar 2017, og programmet vender tilbage med 2. sæson i januar 2018.

Læs mere om Korpset

Altid Fremad

Jægersoldater bliver ofte anset som værende usårlige og umulige at nedbryde mentalt. I sin nye selvbiografi Altid fremad – en jægersoldats kamp knuser Magnus Hansson denne forestilling og åbner op om, hvordan han efter syv år som elitesoldat blev diagnosticeret med PTSD og måtte forlade Jægerkorpset. I sidste ende er vi alle bare mennesker, og dette er Magnus’ fortælling et vidnesbyrd om. Bogen er en hudløst ærlig fortælling om Magnus’ op- og nedture både i jægerkorpset og i tiden efter.

Magnus Hanssons selvbiografi udkommer den 1. februar 2018 og vil kunne købes online i boghandlere landet over. Foredraget Altid Fremad!, der er baseret på bogen af samme navn, har ligeledes premiere i februar og vil kunne opleves flere steder over hele landet.

Læs mere om bogen

Ord der inspirerer

Der findes ingen øvre grænse for, hvad vi som mennesker kan opnå, når vi indser at vi selv indeholder de ressourcer og løsningsmuligheder der skal til for at overkomme enhver kamp. Med dette udgangspunkt inviterer og inspirerer Magnus Hansson sit publikum til at opnå, bevare eller genfinde motivationen til at udforske deres fulde potentiale.

I sine foredrag fortæller Magnus levende og hudløst ærligt om de erfaringer og oplevelser han gjorde sig i karrieren som jægersoldat og om den efterfølgende PTSD-diagnose der vendte op og ned på alt. Magnus er den første jægersoldat der offentligt fortæller om sin PTSD-diagnose. Derfor er der med garanti ikke hørt foredrag som disse før.

Foredraget er til for dem som er nysgerrige på at se en anden side af Jægerkorpset, dem som har erfaring med PTSD eller ønsker at vide mere og dem som vil have indsigt i, hvad mennesket rent faktisk kan overkomme af modgang i livet. Gå ikke glip af et foredrag der vil overraske, bevæge og inspirere.

Se aktuelle foredrag

Galleri


Alle
Jægerkorpset
Afghanistan
Korpset - gjort af det rette stof
Outdoor
Træning
Blandet
  • Foto: Privatarkiv
  • Foto: Privatarkiv
  • Foto: Claus Lillevang
  • Foto: Claus Lillevang
  • Foto: Lars E. Andreasen
  • Foto: Claus Lillevang
  • Foto: Lars E. Andreasen
  • Foto: Lars E. Andreasen
  • Foto: Lars E. Andreasen
  • Foto: Lars E. Andreasen
  • Foto: Lars E. Andreasen
  • Foto: Lars E. Andreasen
  • Foto: Lars E. Andreasen
  • Foto: Lars E. Andreasen
  • Foto: Lars E. Andreasen
  • Foto: Lars E. Andreasen
  • Foto: Lars E. Andreasen
  • Foto: Lars E. Andreasen
  • Foto: Privatarkiv
  • Foto: Lars E. Andreasen
  • Foto: Claus Lillevang
  • Foto: Claus Lillevang
  • Foto: Claus Lillevang
  • Foto: Claus Lillevang